Optimering

Vigtig viden:

Prisen for optimering indeholder følgende trin:

  1. afmontering af dækket. 
  2. maskinudmåling af fælgen alene.
  3. påmontering af dækket.
  4. maskinudmåling af komplet hjul.
  5. afmontering af dækket.
  6. påmontering af dækket efter maskinens anvisninger.
  7. afbalancering.

Prisen for dækmontering gælder for et løst hjul. Dvs. et hjul, som IKKE sidder på bilen. Skal bilen på lift og hjulet skal af- og påmonteres i forbindelse med dækmonteringen, påregnes der et hjulmonteringstillæg.

Priser for optimering, 1 stk.

 

13"-14" 150,-
15" 160,-
16" 170,-
17" 180,-
18" 190,-
19" 220,-
20" 240,-
21" 260,-
22" 290,-
23" 325,-
24" 375,-

 

Ligegyldig info:

Tidsforbrug ca. 15 min pr. hjul

For mange afbalanceringsklodser

Hvornår er dækoptimering nødvendig?

Hvis der er forholdsvis stor ubalance i hjulet (afhængigt af størrelsen, så er det nok over 100 gram), hvis dækket og fælgen "hopper", eller hvis man har døjet med højhastighedsvibrationer i bilen, selvom hjulene er i balance.

Maskinen kan måle fælgens ubalance og sammenligne den med dækkets ubalance. Og dernæst fortælle hvordan dækket skal placeres på fælgen, for at deres ubalance "modvirker" hinanden.

Den kan også måle hvor meget fælgen og dækket "hopper" hver for sig og fortælle, hvordan de skal vendes mod hinanden, så deres "hop" opvejer hinanden og går mest muligt i nul.

Resultatet bliver et snorlige hjul, som er i perfekt balance.

Masser vægtkloder på fælgen

Hvorfor er dækoptimering dyrere end en almindelig afbalancering?​

For at maskinen skal kunne aflæse data på fælgen alene, skal dækket afmonteres først. Når fælgen er udmålt, er det tid til at montere dækket på fælgen og aflæse data for det komplette hjul og sammenligne den med data fra fælgen alene. Bagefter regner maskinen den bedste placering af dækket på fælgen ud. Det betyder, at dækket skal af IGEN, drejes som maskinen foreslår og sættes på igen. Bagefter skal hjulet afbalanceres.

Med andre ord: arbejdsgangen svarer til dækmontage to gange i træk! Så det er noget tidskrævende i forhold til afbalanceringen alene.

Men ryster bilen, så er det virkelig penge givet godt ud!

Drivaksel problemer

Hvad skal man tjekke inden optimeringen?​

Vibrationer i bilen kan opstå af mange andre årsager end ubalance / skævhed i hjulene.

Sørg for at have centreringsringe monteret i korrekt dimension.

Defekte undervognskomponenter kan give de samme symptomer. Styrestænger, bærearme og bøsninger skal kontrolleres for slør og tegn på slid. Slidte drivaksler (trækaksler) kan give vibrationer under acceleration. Skæve bremseskiver kan give vibration under opbremsninger. Defekt hardyskive (baghjulstræk) kan give voldsomme vibrationer under acceleration. Defekt svinghjul kan give vibrationer i motoren...